Hvad er en skovhave?

En skovhave er en have, hvor du dyrker mad i flere lag på samme stykke jord. Øverst står frugt- og nøddetræer, under dem bærbuske, og nederst flerårige urter, krydderurter og planter, der dækker jorden. Planterne er valgt, så de hjælper hinanden, og de fleste af dem kommer igen år efter år. Når haven først er etableret, går mere af tiden med at høste og mindre med at så, grave og luge.

Navnet lyder måske som noget med mørk, tæt skov. Men en skovhave minder mere om kanten af en skov, hvor der er lys nok til at buskene bærer, og læ nok til at det hele trives.

Hvor kommer idéen fra?

At dyrke mad i lag under og mellem træer er ikke nyt. I troperne har familier i tusinder af år haft hushaver, hvor kokospalmer, frugttræer, buske og urter vokser mellem hinanden. I Kerala i Indien og på Java i Indonesien er de stadig almindelige, og traditionen går mange generationer tilbage.

I vores del af verden begyndte idéen at tage form i begyndelsen af 1900-tallet. Den amerikanske geograf J. Russell Smith så, hvordan pløjning på skrånende marker skyllede jorden væk, og foreslog i bogen Tree Crops fra 1929 at dyrke mere af vores mad på træer: nødder, frugt og agern, der kunne høstes år efter år uden at jorden skulle vendes. Bogens undertitel var A Permanent Agriculture, et varigt landbrug.

Den tanke tog to australiere, Bill Mollison og David Holmgren, op i 1970'erne. De satte ordene permanent og agriculture sammen til permakultur og beskrev i bogen Permaculture One fra 1978, hvordan man kan designe et sted, så det giver mad og samtidig fungerer som et sundt økosystem. Flerårige planter og træer var en hovedsag fra starten, og det de kaldte en food forest, en spiselig skov, blev et af permakulturens mest kendte mønstre.

Samtidig arbejdede englænderen Robert Hart med det samme i praksis. På sin gård ved Wenlock Edge i Shropshire begyndte han i 1960'erne at dyrke grønt til sig selv og sin bror. Han lagde mærke til, at et lille bed med flerårige planter næsten passede sig selv, og over årene byggede han det ud til en lille skov af frugttræer, buske og urter. Det var Hart, der beskrev skovhaven i syv lag, og hans bog Forest Gardening fra 1991 gjorde idéen kendt i Europa. I 1994 begyndte englænderen Martin Crawford at plante en skovhave i Devon, som han siden har brugt til at afprøve, hvilke planter der virkelig klarer sig i et køligt klima som vores.

Permakultur er altså den større tankegang, og skovhaven er en af de mest konkrete måder at bruge den på. Du behøver ikke kende teorien for at plante en, men den forklarer, hvorfor en skovhave ser ud, som den gør: så meget som muligt skal være flerårigt, jorden skal være dækket, og hver plante skal gøre mere end én ting.

Skovhavens syv lag

Lagene er en måde at tænke på, ikke en regel. Du behøver ikke have dem alle sammen, og i en lille have er nogle lag måske kun én plante.

Kronelaget. De høje træer. I en almindelig parcelhushave er der sjældent plads til mere end ét, og ofte er det et træ, der allerede står der. Vil du plante et, kan det være en valnød eller en ægte kastanje, men de skal have god plads.

De lave træer. Frugttræerne, som er skovhavens rygrad: æble, pære, blomme, surkirsebær og kvæde. Køber du dem podet på en svag grundstamme, bliver de mindre og bærer tidligere.

Busklaget. Bærbuske og nøddebuske: solbær, ribs, stikkelsbær, hassel, havtorn og aronia. Mange af dem tåler lidt skygge og bærer stadig godt.

Urtelaget. Flerårige grøntsager og krydderurter, som rabarber, løvstikke, purløg, almindelig syre og strandkål. Her hører også kulsukker hjemme. Den spiser du ikke, men du kan klippe bladene og lægge dem under træerne som gødning.

Bunddækket. Lave planter, der dækker jorden, så ukrudtet får svært ved at komme op: skovjordbær, havejordbær, hvid kløver og timian.

Rodlaget. Planter, du høster under jorden, som jordskok, peberrod og kinaskok. Jordskok og peberrod spreder sig gerne, så giv dem et hjørne, hvor det ikke gør noget.

Klatreplanterne. Planter, der bruger træerne og hegnet som stativ: humle, vin og stikkelsbærkiwi, som er en lille, hårdfør kiwi, der klarer danske vintre. De fleste sorter skal have både en han- og en hunplante for at sætte frugt.

Nogle regner svampe med som et ottende lag. Rødbrun bredblad kan vokse i et lag træflis mellem buskene, og østershat og shiitake kan dyrkes på stammer i skyggen.

Hvorfor planterne hjælper hinanden

En skovhave er mere end mange planter tæt sammen. Pointen er, at planterne gør noget for hinanden. Kløver og havtorn binder kvælstof fra luften, som naboerne kan bruge. Blomstrende urter som hjulkrone og kommen trækker bier og svirrefluer til, som bestøver frugttræerne og spiser bladlus. Bunddækket holder på fugten, og de nedfaldne blade bliver til ny jord.

I wikien kan du se, hvilke planter der har det godt sammen, og hvilke der ikke har. Hver plante har sin egen side med naboer, lys og jord.

Ammetræer: hjælpere de første år

Mange skovhaver starter med ammetræer. Det er hurtigtvoksende træer og buske, der binder kvælstof og giver læ, mens frugttræerne er små. Rødel og gråel, havtorn, skærmsølvblad og sibirisk ærtebusk er typiske valg. De plantes mellem frugttræerne, og efterhånden som frugttræerne vokser, skærer du ammetræerne ned og lader grenene ligge som gødning på jorden. Til sidst fjerner du de fleste af dem helt.

Kan man lave en skovhave i en lille have?

Ja. Den mindste skovhave er ét frugttræ med et par bærbuske på solsiden, urter og bunddække omkring og en klatreplante op ad hegnet. Det kan ligge i et hjørne af plænen på 15-20 kvadratmeter. Med tiden kan du bygge videre med et træ mere.

I en lille have er det lyset, der bestemmer mest. Sæt de høje planter mod nord, så de ikke skygger for resten, og de lave mod syd.

Hvilke planter trives i Danmark?

Det danske klima er mildt, men det har et par særheder, som er værd at kende.

Den første er blæsten, især i Jylland og tæt på kysten. Et læhegn af hassel, havtorn eller hyld på vestsiden gør stor forskel for alt, der står bag det. Den anden er nattefrost i maj, som kan tage blomsterne på træer, der blomstrer tidligt, som abrikos og fersken. Æble, pære, blomme og bærbuske er langt mere sikre valg.

Den tredje er jorden. Øerne og Østjylland har mest lerjord, Vestjylland mest sandjord. Lerjord holder godt på vand og næring, men bliver hurtigt våd og tung. Sandjord er let at arbejde i, men tørrer ud. Begge dele bliver bedre af et tykt lag organisk materiale på overfladen.

Som tommelfingerregel klarer de fleste klassiske danske frugttræer og bærbuske sig fint. Det er de mere eksotiske planter, du skal læse om, før du køber.

Sådan kommer du i gang i en ny have

Har du lige fået en have, er det fristende at gå i gang med det samme. Men det betaler sig at kigge først.

1. Se haven an i en sæson. Læg mærke til, hvor solen står morgen, middag og aften, hvor vandet bliver stående efter regn, og hvor det blæser. Det afgør, hvad der skal stå hvor.
2. Behold det, der fungerer. Store træer og gamle hække er en gave. De kan være skovhavens kronelag og læ fra første dag.
3. Tegn haven, før du planter. Træerne bliver store, og de er svære at flytte. En tegning viser, hvor meget plads hvert træ skal have, når det er voksent, og hvor skyggen falder.
4. Plant træerne først. De er langsomst, så de skal i jorden først. Barrodstræer er billigere end træer i potte og plantes, når de er i dvale, fra november til marts, når jorden ikke er frossen.
5. Dæk jorden i stedet for at grave. Læg pap direkte på græsset, og læg kompost og træflis ovenpå. Græsset dør under pappet, og regnormene gør resten. Så kan buske og urter plantes direkte igennem.
6. Fyld op år for år. Buske og urter kan komme til i de følgende sæsoner, efterhånden som du lærer haven at kende.

Hvor lang tid tager det?

En skovhave er en langsom have, og det er værd at vide på forhånd. Jordbær og urter kan give en lille høst allerede første eller andet år, og bærbuske som solbær og ribs bærer typisk fra andet eller tredje år. Frugttræer på en svag grundstamme bærer ofte efter to til fire år, mens det tager længere tid på en stærk grundstamme. Hassel giver de første nødder efter tre til fem år. Valnød og kastanje er de langsomste. Fra frø kan de bruge ti år eller mere, mens podede træer bærer tidligere.

De første to til tre år kræver haven mest arbejde. Der skal vandes i tørre perioder, lægges nyt flis på og holdes øje med ukrudt, til planterne selv dækker jorden. Derefter handler det mest om at høste, beskære lidt og klippe ned.

Spørgsmål og svar

Bliver haven mørk? Nej, ikke hvis du planlægger lyset. En skovhave skal ligne en skovkant med lysninger, ikke en tæt skov.

Kan jeg beholde plænen? Ja. Mange starter i ét hjørne og lader resten være plæne. Stier og et stykke græs at sidde på hører også til en skovhave.

Hvad koster det? Det meste af udgiften er planterne. Barrodstræer og -buske er billigere end planter i potte, og mange stauder kan du få som stiklinger eller deling fra andre haveejere.

Hvilke buske er gode til en skovhave? Solbær, ribs og stikkelsbær er de sikreste. De tåler halvskygge under træerne og bærer stadig godt. Hassel giver nødder og læ, og aronia er nøjsom. Havtorn skal stå i fuld sol, og du skal have både en han- og en hunplante for at få bær.

Hvad er forskellen på en skovhave og en permahave? Permahave er ikke et fast begreb, men bruges om en have, der er lavet efter permakulturens principper. En skovhave er en af de måder, en permahave kan se ud på.

Skal jeg kende til permakultur? Nej. Det hjælper, men du kan sagtens starte med et frugttræ og et par buske og lære undervejs.